april 20, 2024

3 tips til en mere effektiv salgsstrategi

Kører du en virksomhed i Østjylland, for eksempel Randers eller Århus, så ved du, hvor svært det kan være at skabe den vækst, som du gerne vil have. For her er konkurrencen stor, mulighederne mange, og idéerne varierede.

Og netop derfor, så er det vigtigt, at du får dig en salgsstrategi, som ikke bare lige er blevet slået sammen. I stedet er der nogle vigtige ting, som du bør overveje, så du kan få en mere effektiv strategi – hvordan? Det kan du læse mere om nedenfor!

Sæt både mål og delvise mål

Noget af det, som kan være sværest ved at sælge noget er at vide, hvornår man faktisk har gjort et godt stykke arbejde. Og det er vigtigt at vide, fordi man skal kunne se, hvornår det går godt, og hvornår det går knap så godt.

Delvise mål kan være rigtigt gode at have, så I under processen kan se, hvordan det går, og om der er områder, hvor der skal rettes op på noget. Her er der altså mulighed for at ændre på tingene, hvis I skulle se det nødvendigt.

Til gengæld, så er det også vigtigt at have et endeligt mål, som er mere end bare at sælge noget. Hvor meget skal sælges? Hvor langt skal virksomheden være flyttet i forbindelse med salget? Det er vigtige ting at huske på.

Hav kontinuerlige møder med kunderne

Du har sikkert allerede haft ét godt salgsmøde med en klient – men det er vigtigt at have flere. For det er ikke bare sådan lige at sælge, og det er vigtigt at finde ud af, hvad kunderne vil have undervejs i processen.

Klar kommunikation er noget af det, som mange kunder sætter allermest pris på. Derfor er det vigtigt, at du ikke bare har salgsmøder, eller møder, hvor du sælger, men også møder, hvor I følger op sammen.

Især i det østjyske, for eksempel Djursland, så går kunderne op i det personlige islæt i processen. Ved aktivt at arbejde sammen med dem, så er der en god chance for, at de oplever det positivt, og det kan altså give pote (og profit) for jer. Bliv ved med at holde salgsmøder undervejs i processen for at få en bedre strategi.

Vær ikke bange for forandring

I dag er der simpelthen for mange virksomheder, som ikke tør ændre sig eller den måde, som de arbejder på. Det kan godt forstås, for hvis det har virket før, hvorfor så ændre det nu?

Jo, det skal du, fordi forandring og innovation er vigtige metoder til at skabe ny vækst. Ofte behøver du ikke engang købe alt muligt nyt ind, men nogle gange er det bare arbejdsgange og organisationsmåder, som skal ændres.

For ved at ændre, hvordan et projekt tilgås, eller hvem der arbejder sammen, og hvordan, så sikrer du, at din virksomhed er omstillingsparat og rent faktisk kan klare nye udfordringer, der kommer ind. Nogle gange er det jo de udfordringer, som giver mest i sidste ende!